top of page

Sociale mediers påvirkning

  • sorensen320
  • 1. maj 2013
  • 2 min læsning

Sociale Medier

Vi lever i dag i en verden, hvor brugen af sociale medier over de sidste par år er eksploderet. Unge begynder oftere at relatere til de sociale medier og f.eks. dyrkelsen af den sunde krop kan relativt hurtigt udvikle sig til en besættelse, mener Lise Dilling Hansen som er forsker i moderne kropsidealer. Os unge, eller bare folk generelt, der er blevet en del af denne fitness verden møder også den idealle krop dagligt på de sociale medier. Og mange mener det kan være rigtig usundt for ens selvære. Faren er, at man kan komme til at glemme sig selv, og det man egentlig har lyst til at gøre med sit liv og sin krop. Det kommer i stedet til at handle om at få anerkendelse fra andre og leve op til, hvordan andre lever deres liv.

Behovet for anerkendelse er en del af drivkraften i vores brug af sociale medier. Men vi søger alene anerkendelse for de dele af vores personlighed, som vi forestiller os vinder accept i vores omverden. Derfor forbliver anerkendelsen ufuldstændig og vores behov for den umætteligt. Der er efterhånden mange forskellige former for sociale medier folk kan bruge og relatere til. Men den app, eller det sociale medie flest bruger når det kommer til sund kost og træning, er Instagram. Instagram er et socialt medie, hvor du har mulighed for at dele billeder og videoer med andre personer i netværket. Man har mulighed for at skrive beskrivende tekster til sine videoer eller billeder, ligesom man har mulighed for at kommentere på andres indlæg. Det er muligt at følge personer på Instagram, så du får deres indlæg i din nyhedsstrøm. Folk der vælger at følge f.eks. professionelle atleter, personlige trænere eller personer der bare generelt har interesse for en livsstil med sund kost og træning, møder billeder hver eneste dag, der kan påvirke deres livssyn. Billeder af lækre kroppe og sund mad kan inspirer os til selv at leve sundere. Men det kan også være et enormt pres, der kan gøre yngre mennesker utilfreds med deres krop og presse dem til at overtræne. Og så begynder det, der førhen har været en sund livsstil at blive til usund sundhed.

 
 
 

Comments


Featured Posts
Recent Posts

© 2023 by PERSONAL TRAINER. Proudly created with Wix.com

bottom of page